Stenmassage

Stenmassage

Historien bag stenmassage

Stenmassage er en gammel traditionel indiansk massageform, der baserer sig på kombinationerne af varme lavasten og kølige sten af marmor.

 

Stenmassage er en dejlig oplevelse for krop og sjæl – afspændende og stimulerende på samme tid. Velværet holder sig i flere døgn!

 

Stenmassagen påvirker hele kroppen ved brug af varme sten og kølige sten. Lava- og marmor-sten er værktøjet, medens stenenes forskellige temperaturer er ”beskeden”, der sætter en række processer i gang. Vekselvirkninger mellem kølige og varme sten hjælper kroppen med at udrense affaldsstoffer og giver mulighed for en meget dyb afspænding, der giver fornyet energi.

 

Stenmassage kan rette sig mod behandling af fysiske symptomer og skader på samme måde som traditionel fysiurgisk massage. Eller det kan være en sanserig og dybt afslappende Wellness-oplevelse.

 

Stenenes egenskaber

Varme sten:

Til stenmassagen bruges 54 varme sten. Disse sten er sorte og er basaltsten – en vulkansk stenart, der har den egenskab, at de er i stand til at holde på varmen i længere tid.


Hvide sten:

Der bruges 29 hvide sten. Disse er af marmor og anvendes oftest afkølede.

 

Sådan foregår stenmassage

En stenmassage kan altid tilpasses individuelt til dig som kunde. Ikke to behandlinger er ens!

 

En typisk behandling starter med at modtageren bliver lagt på en briks. Derefter placeres 2 rækker sten parvis på begge sider af rygsøjlen, således at stenene kan arbejde på de store rygmuskler. Nu placeres sten på særlige ”Chakra-punkter” foran på kroppen, i håndflader og ved fødder.

 

Derefter begynder den egentlige massage med varm olie og varme sten. Der arbejde med lange dybe strøg. Kroppen varmes grundigt op. Herefter begynder arbejdet med kølige sten.

 

En stenmassage af hele kroppen varer ca. 1 ½ time.

 

Der er også mulighed for en kortere-varende stenmassage, hvor der især fokuseres på ryg, nakke, skuldre og ansigt. Her arbejder jeg mere specifikt med muskel- og vævs-spændinger i et isoleret område. En meget dybdegående, men blid behandling af nakke- skulder-problemer varer ca. 50 minutter.

 

Vælg stenmassage når

  • Du har muskel-spændinger og –smerter
  • Du har brug for meget dyb afspænding
  • Du vil have fornyet din energi
  • Kroppen skal renses for affaldsstoffer
  • Du trænger til afstressning og fornyet jordforbindelse
  • Du vil have en sanserig og dybt afspændende Wellness-oplevelse