Kranio Sakral Terapi

Hvad er Kranio Sakral Terapi (KST)?

KST – er en behandlingsform til at korrigere problemer, som påvirker det vigtige kranio-sakralsystem. Dette består af knoglerne i kraniet, ansigtet, korsbenet og membranerne, som holder hjernen på plads. Cirka 25-35 % af de personer, som har fysiske, følelsesmæssige  eller indlæringsproblemer, kan få afhjulpet disse problemer ved at få genoprettet en normal funktion i kraniosakral-systemet. KST frigør eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænder de stærke membraner, der holder hjernen på plads, samt forbedrer cirkulationen af både hjernevæsken og blodet.

 

KST giver en dyb vedvarende afspænding i nakken og på ryggen, smerter mildnes eller forsvinder. Du får en bedre kropsholdning.

 

Hvordan foregår det?

Du ligger påklædt på briksen og nyder behandlingen. På specielle steder på hovedet, i nakken, på ryggen og korsbenet anvender jeg et meget let tryk – ca. 5 gram. Du oplever en dyb form for afspænding. 

 

Hvem kan have gavn af KST?

Hvis du har:

  • Kroniske eller ”uløselige” smerter og spændinger i bl.a. nakke, skuldre og ryg
  • Hovedpine og migræne
  • Piskesmæld
  • Kæbespændinger/problemer med bidfunktionen
  • Ubalance i hormonsystemet
  • Stress
  • Fordøjelsesproblemer
  • Bihulebetændelse
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær

Eller dit barn har:

  • Spædbarnskolik

Gennem kraniosakral-behandlingen styrkes KS-systemet til selv at arbejde med kroppen. – Hjælp til selvhjælp!


S. O. T. (Sacro-Occipital-technique)

Sacro-Occipital-technique er en teknik jeg ofte bruger som en del af en KST-behandling.

En teknik udviklet af den amerikanske osteopat, kiroparktor, ingeniør, Major de Jeosiette, omkring 1920.

 

Han opdagede, at mange lidelser har deres udspring i strukturelle problemer i muskel/skelet-systemet, og S. O. T. består af en række sammenhængende teknikker, som netop sigter på at rebalancere især bækken og rygsøjle. Han påviste, hvordan f.eks. en skade i foden mange år senere kan give sig udslag i hovedpine, smerter ud i armene og kæbeproblemer.


I S. O. T. ser vi ikke på det enkelte problem isoleret, men betragter det som et udtryk for ubalance, som er til stede i hele kroppen. Derfor består behandlingen i at få hele kroppen ind på plads igen – ”tilbage til sig selv”!

 

Hvem kan have gavn af S. O. T.?

S. O. T. er særlig velegnet ved kroniske lænde-, ryg-, skulder- og nakke-problemer.

 

Hvordan foregår en S. O. T.-behandling?

En behandling er nænsom og præcis.

Jeg benytter to kiler, som bruges til at understøtte bækkenets egen balancering. Bækkenet hviler på disse kiler, som placeres på bestemte måder. Endvidere arbejdes der med ligamenter og musker i kroppen. Her benytter jeg mig af både Kranio Sakral Terapi og massage.